Dansk realitypar går fra hinanden: Jeg har smidt ham ud

Det er kun et halvt år siden, at de to realitydeltagere blev forældre til en lille pige. Men nu har Monique Von Appen angiveligt smidt kæresten på porten.

Håret var lyst, brysterne fyldige og titlen som “Miss Paradise” var i hus. Monique Von Appen charmerede de fleste mandlige deltagere, da hun medvirkede i 11. sæson af Paradise Hotel. Især deltageren Philip brugte hele sæsonen på at jage den blonde babe, men indsatsen var forgæves.

Da optagelserne var slut, og deltagerne kom tilbage til det kolde Danmark, forelskede Monique sig i Mark Bøgelund, der er kendt fra sin medvirken i Big Brother. De to kendisser deltog herefter i Robinson Ekspeditionen, og i februar blev de beriget med en lille datter.

Men nu er kærligheden brast, og de to realitystjerner har valgt at gå hver til sit. Normalt plejer kendisser at forklare bruddet med, at begge var enige om beslutningen, og at de stadig vil være venner, men på Moniques blog bliver der ikke lagt fingre imellem.

Jeg har simpelthen smidt Mark ud, opgivet ham og valgt at bruge min energi på Manila (parrets datter red.).

Det skriver Monique i sit seneste blogindlæg.

 Monique har før udtalt til pressen, at det har tæret på parforholdet at blive forældre, og godt seks måneder efter den udmelding er Monique eftersigende gået fra Mark.

– Da vi var på ferie, oplever jeg en side af Mark, som jeg bestemt troede, at han havde forladt, da han blev far. Han er enormt egoistisk, og det bryder jeg mig ikke om, overhovedet. Der er selvfølgelig en masse private ting, som jeg ikke vil komme nærmere ind på, skriver blondinen.

ADVERTISEMENT

<---! rev